Kræver svar fra Andrew
Flere amerikanske kongresmedlemmer vil have den nu forhenværende prins i vidneskranken
Tidligere prins Andrew, der nu må 'nøjes' med at kalde sig Andrew Mountbatten Windsor, kan på sigt ende i vidneskranken i USA.
Det skriver BBC.
Ifølge mediet arbejder en gruppe demokratiske medlemmer af Repræsentanternes Hus i USA, der alle er medlemmer af et udvalg, som undersøger Jeffrey Epstein-sagen, på at få Andrew indkaldt som vidne i sagen.
Han skal stå frem
Blandt disse Suhas Subramanyam, der er valgt i Texas.
- Såfremt han vil have renset sit navn og gøre noget for Epstein-ofrene, så skal han stå frem, siger han.
Amerikanerne bakkes i øvrigt op af den britiske handelsminister Chris Bryant, der mener, Andrew bør svare på spørgsmål i sagen i USA, såfremt han bliver opfordret til det.
Har kostet ham alt
Det er netop sine relationer til Jeffrey Epstein og i den forbindelse anklager om seksuelt misbrug af nu afdøde Virginia Giuffre, der har bragt Andrew i miskredit og kostet ham stort set alt.
Han har dog hidtil nægtet alle anklager imod sig.