Kong Carl Gustaf i stort dilemma

Den svenske konge står ifølge ekspert overfor en aldeles svær beslutning

Offentliggjort Sidst opdateret

Svenske kong Carl Gustaf kan den 30. april fejre 80-års fødselsdag, og dagen vil blandt andet markeret med en gallamiddag på slottet i Stockholm, med repræsentanter fra de europæiske kongehuse på gæstelisten. 

Og i den forbindelse står kongen ifølge kongehusekspert og chefredaktør for Svensk Damtidning, Johan T. Lindwall, i et gigantisk dilemma.

For bør kongen overhovedet invitere norske kronprinsesse Mette-Marit med, nu hvor det er kommet frem, at hendes relationer til den dømte seksualforbryder og nu afdøde Jeffrey Epstein var noget tættere end hidtil antaget.

– Det er ekstremt problematisk. Jeg har svært ved at se, hvordan hun skulle være på gæstelisten, siger Johan T. Lindwall. 

Svenske kong Carl Gustaf kan den 30. april fejre 80-års fødselsdag.

Løser selv problemet

Eksperten vurderer dog, at det norske kongehus nok selv løser problemet.   

Med afsæt i Mette-Marits alvorlige, kroniske lungesygdom, der gradvist er blevet værre, og som gør, at hun nu kun i yderst begrænset omfang er i stand til at udføre officielle pligter.

- De vil bruge hendes forværrede helbred som en undskyldning for, at hun ikke kommer, spår Johan T. Lindwall. 

Powered by Labrador CMS