Kæmpe overraskelse: Her holder kongefamilien jul

I år bliver det slet ikke som det plejer

Offentliggjort

Kongefamilien vil sammen med dronning Margrethe holde jul på Amalienborg i København i år.

Det oplyser kongehuset i en pressemeddelelse.

Deres fejring kommer dermed ikke til at finde sted på Marselisborg Slot i Aarhus, som normalt har dannet ramme om kongens juleaften.

Julegudstjeneste i Vor Frue Kirke 

Med til den aarhusianske tradition hører et besøg i Aarhus Domkirke under julegudstjeneste.

I år vil kongefamilien i stedet overvære juleaftensgudstjeneste i Vor Frue Kirke i København den 24. december. Den finder sted klokken 16.30.

Dagen efter vil familien også være til stede under højmessen i samme kirke klokken 10.

Kongefamilien, inklusive dronning Margrethe, bryder i år juletraditionen og holder jul på Amalienborg

Margrethe tager til Fredensborg

Dronning Margrethe besøger imidlertid Fredensborg Slotskirke til juleaftensgudstjeneste klokken 14.

Prins Joachim og prinsesse Marie vil sammen med deres børn bruge juledagene i den amerikanske hovedstad, Washington D.C.

Opdateres...

Powered by Labrador CMS