I total svime over Mary

Ifølge chefredaktør når den danske dronning helt nye højder som mode-trendsætter

"Dronning Mary af Danmark har lige taget kongelig 'powermode' til nye højder. Jeg er i ærefrygt over, hvor godt hun gør det."

Sådan indleder Lydia Starbuck, chefredaktør hos det royale medie Royal Central, en artikel, hvor hun sætter fokus på dronning Marys påklædning ved sidste onsdags middag for de europæiske stats- og regeringsledere på Amalienborg. 

Kombinerer ubesværet

Chefredaktøren beskriver videre, hvordan Mary ubesværet kombinerer galla med smart hverdagstøj. 

Klædt på i en elegant hvid bukse- og topkombination fra det australske modehus Carla Zampatti og en sort trekvartlang frakke fra Harris Wharf London. 

Chefredaktøren for det royale magasin Royal Central er nærmest gået i selvsving over Marys fornemmelse for mode.

En lektion i stil

"Det var en lektion i stil og et slående show fra Danmarks altid chikke dronning," slår Lydia Starbuck fast i artiklen. 

Se billeder af Mary fra middagen her under.  

Frederik og Mary står klar til at tage imod deres gæster på trappen foran Christian VII's Palæ på Amalienborg Slot.
Frederik og Mary gør deres entre i Riddersalen til middagen for Europas stats- og regeringsledere onsdag aften.
Billedet her viser Mary ved middagen, der foregik i Riddersalen, hvor hun havde franske præsident Macron og den britiske premierminister Keir Starmer som sine bordherrer.

   

Powered by Labrador CMS