Havde kærlighedskugler klar til Frederik og Mary

Fredag er sidste dag på kongeparrets besøg til Færøerne. Her besøger de billedkunstneren Sigrun Gunnarsdóttir.

Offentliggjort Sidst opdateret

Kongeparret besøger færøsk Kunstner

Kong Frederik og dronning Mary besøgte den færøske kunstner Sigrun Gunnarsdóttir i Eiði, hvor de modtog en kærlighedskugle som velkomstgave.

Kunstneren blev for nylig hædret med ridderkorset af kong Frederik under et privat arrangement på kongeskibet 'Dannebrog'.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Kong Frederik og dronning Mary har fredag fået syn for lokal færøsk kunst ved et besøg i et atelier i den færøske bygd Eiði, der ligger på øen Eysturoy.

Her holder den færøske billedkunstner Sigrun Gunnarsdóttir til. 

Som en velkomstgave modtog kongeparret en lille glaskugle, som kunstneren omtaler som en kærlighedskugle.

Hædret med ridderkorset

Blot to dage forinden modtog den 75-årige kunstner hæder fra kongehuset, da kong Frederik tildelte hende ridderkorset ved et privat arrangement på kongeskibet "Dannebrog".

Besøget hos billedkunstneren er et af de sidste punkter på parrets første officielle besøg til Færøerne som kongepar.

Ankom til Thorshavn onsdag

Det tre dage lange officielle besøg blev indledt onsdag, hvor parret ankom til den færøske hovedstad, Thorshavn, sammen med deres yngste datter, prinsesse Josephine.

Kong Frederik og dronning Mary besøger billedkunstner Sigrun Gunnarsdóttirs atelier på Færøerne.
Powered by Labrador CMS