Frederik og Mary til 100-års fødselsdag
Kongeparret har meldt deres ankomst i DR Koncerthuset
Netop hjemvendt fra et to dage langt statsbesøg i Letland, vil kong Frederik og Dronning Mary i aften være på plads ved en helt særlig fejring.
Helt præcis i DR Koncerthuset i København, hvor de skal overvære en koncert med DR Symfoniorkestret i anledning af orkestrets 100-års jubilæum.
Det fremgår af kongehusets officielle kalender.
300 sangere og musikere
Og kongeparret kan glæde sig til at skulle opleve næsten 300 musikere og sangere i Gustav Mahlers 8. symfoni, skriver DR på sin hjemmeside.
Både DR Koncertkoret, BBC Singers, Københavns Drengekor og otte sangsolister lægger stemmer til det store værk.
Fejres gennem fire uger
Det var den 28. oktober 1925, de første musikere satte sig foran mikrofonerne i Danmarks dengang helt nye Statsradiofoni og spillede live for lyttere i hele landet.
100-års jubilæet markeres gennem fire uger med koncerter, udgivelser og udsendelser, som rækker ud til publikum, lyttere og seere i både Danmark – og internationalt.
Se jubilæumsprogrammet her.