Frederik og Mary med kæmpe hyldest

Nu har kongeparret sendt deres lykønskninger

Offentliggjort Sidst opdateret

Kongeparret lykønsker pave Leo XIV

Kongeparret sender en lykønskning til pave Leo XIV.

De udtrykker deres bedste ønsker for pavens velbefindende.

Kongeparret værdsætter forholdet til Den Hellige Stol.

Pave Leo er den første amerikanske pave nogensinde.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Kongeparret sender lykønskning til pave Leo XIV.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

I anledning af søndagens indsættelsesmesse af den nye pave Leo, sender Kongeparret en besked, hvor de lykønsker paven.

Bedste ønsker

Det fremgår af beskeden, at kongeparret "ønsker at udtrykke vores bedste ønsker for dit personlige velbefindende og velstanden i din region".

Derudover understreges deres værdsættelse af forholdet til Den Hellige Stol:

- Vi værdsætter vores varige forhold til Den Hellige Stol, som er baseret på vores fælles engagement for fred, retfærdighed og religionsfrihed, står der i beskeden på kongehusets hjemmeside.

Markerer starten

Søndagens indsættelsesceremoni markerer starten på pave Leos arbejde som den 257. pave.

Det vurderes, at 250.000 pilgrimme, royale og verdensledere deltager i indsættelsesmessen, der foregår i Peterskirken i Rom.

Søndagens indsættelsesceremoni afholdes i Peterskirken og ved Peterspladsen. Her starter pave Leo officielt sit arbejde som den katolske kirkes overhoved.

Hverken kong Frederik eller dronning Mary deltager ved indsættelsesmessen.

Første amerikaner

Pave Leo overtager pavetitlen efter den tidligere pave Frans døde på 2. påskedag.

Dronning Mary deltog i begravelsen af pave Frans.

Pave Leo er den første amerikanske pave nogensinde.

Han anses for at være mere midtersøgende end pave Frans, som blev opfattet som en progressiv leder af den katolske kirke.

Imod kvindelige præster

Pave Leo har tidligere udtalt, at han er imod kvindelige præster og at ægteskabet "er en stærk relation mellem mand og kvinde".

Den nye pave har også haft budskaber om, at man skal respektere migranters "værdighed".

Han har boet i Peru i flere år og beskrevet sig selv som "efterkommer af migranter".

Pave Leo blev valgt som kardinal af den afdøde pave Frans i 2023.

Kong Frederik og Dronning Mary
Powered by Labrador CMS