Fergie er som sunket i jorden

Siden eskaleringen af Epstein-sagen med fokus på eksmanden Andrew er Sarah Ferguson forsvundet fra det offentlige liv

Offentliggjort Sidst opdateret

Sarah Ferguson har i månedsvis været helt usynlig i offentligheden.

Hun befinder sig ifølge britiske medier i streng isolation i hjemmet Royal Lodge.

Hun er ikke blevet set offentligt siden september. 

Venner beskriver et billede af en kvinde, der er hårdt ramt af skandalen omkring Jeffrey Epstein og eksmanden Andrew Mountbatten-Windsor.

Sarah Ferguson

Leveret til døren

Ifølge Daily Mail har hun lukket sig inde og får alt leveret til døren.

Hun holder sig væk fra både familiearrangementer, juletraditioner og endda barnebarnets dåb.

En kilde siger ifølge mediet: 

- Hun har gået under jorden. Hun går aldrig ud og får alt, hun har brug for, leveret til døren.

Trækkes tilbage

Samtidig kæmper hun også med private konsekvenser af den eskalerende sag.

Hun og Andrew skal efter mange år forlade Royal Lodge, efter kong Charles har opsagt aftalen.

Fergi har mistet flere samarbejder i kølvandet på skandalen.

Hendes planlagte børnebog blev trukket tilbage. 

Hendes tidligere rosende omtale af Jeffrey Epstein er igen dukket op i amerikanske retsdokumenter.

Stormen raser

Sarah Ferguson har heller ikke været aktiv på sin ellers flittigt brugte Instagram-profil i omkring fire måneder. 

Det har kun forstærket indtrykket af en tidligere hertuginde, der er forsvundet fra offentligheden.

Alt imens stormen raser om hendes fortid, og hendes fremtid er mere uvis end nogensinde.

Powered by Labrador CMS