Ekspert: - Det får store konsekvenser for Harry

Ifølge ekspert har kong Charles haft en alvorlig samtale med prins Harry

Kong Charles har i private samtaler med prins Harry bedt ham indtrængende om at holde op med at offentliggøre interne familieanliggender.

Det afslører den royale ekspert og forfatter Tom Quinn overfor Mirror.

Alle ved det

Og ifølge eksperten har kongen advaret prins Harry om konsekvenserne, hvis han fortsætter. 

- Harry er blevet bedt direkte af sin far om ikke mere at skrive eller sige noget offentligt om familien. Og alle ved, at når kongen beder dig om noget, vil det få konsekvenser, hvis du ikke adlyder, siger Tom Quinn til Mirror.

Det kommer efter nogle  år, hvor prins Harry og hans kone Meghan af flere omgange har kritiseret kongefamilien offentligt gennem både interviews, en Netflix-dokumentarserie samt i Harrys biografi 'Spare'. 

Mindst et år gamle

Mirror skriver også, at det er uklart, hvornår Charles skulle have haft samtalen med Harry, og antyder samtidig, at den har haft effekt. 

I hvert fald er det en kendsgerning, at Harry og Meghans mest profilerede afsløringer om familien nu er mindst et år gamle, skriver mediet. 

Det fremgår ikke, hvilke konsekvenser eventuelt nye afsløringer vil kunne får for prins Harry. 

Ifølge royal ekspert har kong Charles haft en alvorlig samtale med prins Harry
Powered by Labrador CMS