Donald Trump sov med kongeparret
Trump har angiveligt overnattet på det kongelige palads i Haag
I forbindelse med Nato-topmødet, der begyndte i Haag tirsdag, var det hollandske kongepar, kong Willem-Alexander og dronning Maxima, om aftenen værter for deltagerne ved en middag på Huis ten Bosch-paladset.
Med ved begivenheden var også deres ældste datter, nu 21-årige kronprinsesse Amalia.
Særlig invitation til Trump
Og den kongelige trio stod klar til at tage imod, da gæsterne, som blandt andet talte USA's præsident Trump, ankom.
Netop Trump havde endda fået en ganske særlig invitation, har nyhedsbureauet AP ifølge det britiske medie Town & Country afsløret.
Han var nemlig blevet inviteret - og også takket ja - til efterfølgende også at overnatte på paladset.
Som den første amerikanske præsident nogensinde, skriver Town & Country.
Kongeparrets officielle residens
Huis ten Bosch-paladset, der blev opført helt tilbage i 1645, har været det hollandske kongepars officielle residens siden 2019.
Se billeder fra aftenen i galleriet her under.
LÆS OGSÅ: