Død efter kort tids sygdom
Den britiske rockstjerne Steve Harley, blev 73 år gammel
Den britiske rockstjerne og frontmand i rockbandet Cockney Rebel, Steve Harley, er død.
Han sov han stille ind i sit hjem søndag omgivet af sine nærmeste.
Det bekræfter hans datter overfor BBC.
Fik kræftdiagnose
Den triste nyhed kommer i forlængelse af, at Steve Harley for nylig aflyste en planlagt turné og efterfølgende oplyste, at han var blevet diagnosticeret med kræft.
Cockney Rebel blev grundlagt i starten af 1970'erne i London, og dækkede en række stilarter lige fra fra pop til progressiv rock.
Gennem årene har bandet haft fem albums på UK Albums Chart og tolv singler på UK Singles Chart.
De er ikke mindst kendt for kæmpehittet 'Make me smile'.
Vil blive savnet
Steve Harleys datter beskriver sin far som passioneret, venlig og generøs.
- Han vil blive savnet overalt i verden, siger hun til BBC.
Steve Harley blev 73 år gammel.