Det magtede Mette-Marit ikke

Kong Harald kom med forklaringen i sin tale under gallamiddag på slottet

Offentliggjort

Belgiske konge Philippe og dronning Mathilde er i disse dage på statsbesøg i Norge, og noget overraskende var det med kronprinsesse Mette-Marit blandt deltagerne, dag kongeparret blev budt officielt velkommen på slottet i Oslo tirsdag formiddag.

Her ankom hun hånd i hånd med kronprins Haakon.

Til gengæld måtte kronprinsen tage alene afsted til aftenens store gallamiddag med kong Harald og dronning Sonja som værter samme aften.

Det skriver blandt andet VG.

Ville gerne have været der

Og ifølge mediet fortalte kongen i indledningen af sin tale at  "vores kære kronprinsesse Mette-Marit" gerne ville have været der, men at det ikke lod sig gøre. 

– Hun kan desværre ikke deltage på grund af sin helbredssituation, sagde han.

Mette-Marit ses her sammen med kong Harald og kronprins Haakon ved den officielle modtagelse af kong Philippe og dronning Mathilde tirsdag formiddag.

Overvejer lungetransplantation

Kronprinsesse Mette-Marit blev tilbage i 2018 diagnostiseret med den kroniske sygdom lungefibrose, og for nylig meddelte kongehuset, at hendes situation er forværret, og at lægerne nu overvejer lungetransplantation. 

Lungefibrose:

  • Lungefibrose er en sjælden kronisk lungesygdom, hvor lungerne bliver stive og dårlige til at ilte blodet. Det sker, fordi der danner sig arvæv i de små lungebærer (alveoler)
  • De vigtigste symptomer er åndenød og tør hoste
  • Sygdommen kan have flere årsager, men ofte er det ikke muligt at finde en klar årsag
  • Der findes flere typer af lungefibrose. Behandlingen afhænger af, hvilken undertype det drejer sig om
  • Generelt er behandlingen desværre ikke særlig virksom

 Kilde: Sundhed.dk

 

   

     

Powered by Labrador CMS