Christian var faktisk lidt nervøs
Kronprinsen satte ord på før benhård militærøvelse
Det var med både spænding og ærefrygt, at kronprins Christian kastede sig ud i den benhårde REX-øvelse - fire dage i felten med Gardehusarregimentet i Slagelse, hvor han har aftjent sin værnepligt siden februar.
I en ny video fra Kongehuset sætter den 18-årige prins selv ord på oplevelsen, som han længe22 havde set frem til – men som også vakte nerver.

I rigtig lang tid
- Jeg var faktisk lidt nervøs, og så var jeg bare superstolt. Og det er noget, jeg har set frem til i rigtig, rigtig lang tid, siger den 19-årige kronprins.
REX-øvelsen er kendt som den mest krævende af alle for de værnepligtige og markerer afslutningen på grundforløbet.
Og kronprinsen har ikke tænkt sig at stoppe her.
Ser frem til
- Fremtiden byder på en afslutning af det her forløb som værnepligtig, og så endnu mere militær tid i løjtnantsuddannelsen her i Slagelse. Det ser jeg rigtig meget frem til, lyder det videre fra Kong Frederiks og Dronning Marys ældste søn
Han afslutter sin værnepligt ved månedens udgang og starter på løjtnantsuddannelsen til august.