Charles: Det er alt eller intet

Enten er man kongelig, eller også er man ikke

Offentliggjort

Da prins Harry for nu godt et par uger siden var på et fire dage langt besøg i sit hjemland, mødtes han for første gang i mere end halvandet år kong Charles.

Angiveligt i en lille times tid over en kop te i kongens London domicil Clarence House ved St. James's Palace.

Skar det ud i pap

Og her skulle Charles ifølge The Daily Telegraph have skåret det ud i pap for sin søn, at enten er man en del af kongehuset eller også er man ikke.

At man ikke kan være både halvt inde og halvt ude.

Ifølge The Daily Telegraph viser kong Charles dermed, at han agter at videreføre afdøde dronning Elizabeths princip om, at medlemmer af den kongelige familie ikke kan udføre officielle opgaver og samtidig drive kommerciel virksomhed.

Kong Charles

Ingen vej tilbage

Mediet mener også at vide, at far og søn efter mødet nu har et bedre udgangspunkt i forbindelse med en forsoning, men dog også, at der ikke er nogen vej tilbage til en officiel rolle i kongehuset for prins Harry. 

 

 

 

Powered by Labrador CMS