Charlene stråler i Louis Vuitton
Ren Hollywood-glamour. Fyrstinden kom i imponerende isblå couture kjole
Der er ofte en snert af Hollywood-glamour, når medlemmer af Monacos fyrstefamilie viser sig ved festlige lejligheder.
Det var i hvert fald gældende for fyrstinde Charlene, da hun sammen med fyrst Albert deltog ved afslutningen af den 64. Monte-Carlo Television Festival tirsdag aften.
I isblå couture kjole
Hun simpelthen strålede i en ifølge Town & Country imponerende isblå Louis Vuitton couture kjole med høj hals og draperede skuldre, der kombinerer klassisk stil med et futuristisk præg.
Charlene fuldendte looket med glatte bølger i håret og diamantbesatte øreringe.
Uddelte præstigefulde priser
Både Charlene og Albert var der for at bidrage ved aftenens prisoverrækkelser.
Hun uddelte den prestigefyldte 'Crystal Nymph'-pris til den amerikanske skuespillerinde Robin Wright og han 'Prince Rainier III Special Prize' til folkene bag dokumentar-serien 'Rewilding Shark'.
