Beklager stort prinsesse-koks
BBC har nu undskyldt over for briterne - og Catherine, prinsesse af Wales
I forbindelse med BBC's live-dækning af dette års Remembrance Day i Storbritannien den 11. november, der traditionen tro havde deltagelse af den britiske kongefamilie, blev prinsesse Kate gentagne gange omtalt som 'Kate Middleton' af mediets journalister.
Og det faldt mange for brystet og medførte ifølge People en sand storm af klager fra seerne.
Blandt disse parlamentsmedlemmet Jim Shannon.
Ikke siden 2011
Han belærte efterfølgende, i et opslag på det sociale medie 'X', BBC om, at mediet burde forklare sine medarbejdere, at prinsessen ikke har været 'Kate Middleton' siden 2011.
"Hendes korrekte titel er Catherine, prinsesse af Wales. Få det dog lært," skrev han.
Beklager og undskylder
Nu har BBC så været ud at beklage - og således overfor kongehuset undskylde - for brøleren.
"Under vores dækning af mindehøjtideligheden omtalte vi fejlagtigt Catherine, prinsesse af Wales, som Kate Middleton.
Der var tale om fejl under live-udsendelserne, hvilket vi beklager," lyder det fra BBC i en officiel erklæring.
Markerer afslutningen på krigen
Remembrance Day er en mærkedag, der afholdes hvert år den 11. november for at markere afslutningen på Første Verdenskrig i 1918.