Begge prinsesser var hjemme
Det spanske kongepar og deres to døtre fejrede stor dag i samlet flok
Det var i følgeskab med begge deres døtre, 19-årige prinsesse Leonor og infanta Sofia på 18, det spanske kongepar søndag deltog ved fejringen af Spaniens nationaldag.
Det skete ved en ceremoniel hyldest til flaget samt en militærparade på Plaza de Cánovas del Castillo i Madrid.
Efterfølgende var kongen og dronningen - igen ledsaget af døtrene - værter ved en officiel reception på paladset.
De spansktalende landes dag
Nationaldagen er en helligdag i Spanien.
Den er officielt kendt som 'Día de la Hispanidad', som kan oversættes til 'De spansktalende landes dag' og er en dag, hvor Spaniens historiske og kulturelle arv hyldes og mindes.
Ikke mindst i Sydamerika.

Har begge forladt reden
Både Leonor og Sofia har i øvrigt forladt den 'trygge rede' på paladset i Madrid.
Leonor, der er nummer et i tronarvefølgen, gør i øjeblikket tjeneste i det spanske flyvevåben - som det sidst led i en tre år lang militær uddannelse.
Hun har allerede tilbragt et år i hæren og et år i flåden.
Startet på universitetet
Infanta Sofia har netop taget hul på en tre år lang universitetsuddannelse, hvor hun skal veksle mellem campusser i de tre europæiske hovedstæder Lissabon, Berlin og Paris.

