Arrangerede luksuriøs bryllupsrejse til sin prinsesse
Durek Verrett havde en kæmpe overraskelse til Märtha Louise
Den 31. august blev norske prinsesse Märtha Louise og amerikanske Durek Verret gift ved et storslået bryllup i idylliske Geiranger.
Nu afslører Durek Verret i et opslag på Instagram, at han efterfølgende overraskede sin hustru med en luksus-bryllupsrejse.
Villa direkte til havet
- Efter et vidunderligt, kærligt og fortryllende bryllup, som vi delte med vores smukke, kreative og inspirerende venner og familie, tog jeg min elskede hustru, Märtha Louise, med på en overraskelses-bryllupsrejse, skriver han.
I opslaget afslører han også, at rejsen gik til Tyrkiet, hvor de var indkvarteret i en villa direkte ud til havet, og at de under den første del af rejsen havde selskab af både venner og familie.
Hvert øjeblik var designet
- Hvert øjeblik var designet til at få min kone til at føle sig lige så elsket, som hun så uselvisk får alle andre til at føle det, skriver han videre i opslaget, der også indeholder en skøn serie billeder fra bryllupsrejsen.
Se opslaget her under.