Afsløring: Prins Andrews døtre stukket af

Begge prins Andrews døtre har holdt aldeles lav profil den sidste tid

Offentliggjort

Prins Andrew og Sarah Fergusons to døtre, prinsesse Beatrice og prinsesse Eugenie, har holdt aldeles lav profil efter balladen om deres forældre er blusset voldsomt op igen.

Faktisk har de slet ikke vist sig offentligt siden deres far den 17. oktober indvilgede i at afstå fra sine royale titler. 

De dukkede aldrig op

De stod for eksempel begge på gæstelisten til det første 'Pink Ball' på British Museum i London, der er tænkt som en britiske pendant til USA's 'Met Gala. 

Det højt profilerede arrangement løb af stablen den 18. oktober, men de to prinsesser dukkede aldrig op. 

Har forladt England

Nu skriver Hello Magazine så, at de simpelthen har forladt England.

Ifølge mediet er den ældste af søstrene, 37-årige prinsesse Beatrice, blevet spottet i Paris sammen med nogle veninder.

Og 35-årige prinsesse Eugenie er taget til Saudi Arabien for at deltage i arrangementet 'Future Investment Initiative' i Riyadh.

Titlerne ikke i fare

Det menes i øvrigt ikke, at de på nogen måde er i fare for at miste deres prinsessetitler, som de har fået som børnebørn til nu afdøde dronning Elizabeth II. 

Prins Andrews to døtre, prinsesse Euienie (tv) og prinsesse Beatrice.
Powered by Labrador CMS