Afsløring: Kongen kommer
Mens Sonja er til koncert i Oslo skal Harald noget helt andet
Det bliver med kong Harald på lægterne i Unity Arena i Oslo-forstaden Bærum på Fornebu, når de norske håndboldherrer i aften tager hul EM-slutrunden.
Mod Ukraine i øvrigt.
Det fremgår nu af det norske kongehus' officielle kalender.
Her kan man i øvrigt også se, at det bliver uden dronning Sonja.
Hun vil nemlig samtidig være til stede ved en koncert med Oslo-filharmonien i Oslo Koncerthus.
I morgen er det Danmark
De danske herrer, der regnes blandt de helt store favoritter ved mesterskaberne, skal først i ilden i morgen aften.
Her spiller de mod Nordmakedonien i Jyske Bank Boxen i Herning.
Men om også de vil blive mødt med royal støtte fra lægterne er indtil videre tvivlsomt.
Kalenderen er gabende tom
Der er i hvert fald ikke blev meldt noget officielt ud om det.
Men det kan selvfølgelig ikke udelukkes.
Den kongelige kalender er gabende tom, og den sportsinteresserede, danske kongefamilie er jo før dukket uanmeldt op ved forskellige begivenheder.