Afslører bagsiden af medaljen

Årets Royal Run-trofæ vist frem på sociale medier

- Årets medalje er klar.

Sådan lyder det fra arrangørerne af kong Frederiks store motionsløb, Royal Run, i et opslag på Instagram onsdag.  

- Medaljen er designet med en matteret plade af genanvendt akryl, hvor den flotte, blå kongekrone står ud og pryder i midten, står der videre i opslaget, som også indeholder et foto af trofæet.

Bagsiden af medaljen

Og så bliver bagsiden af medaljen også afsløret. Altså på den positive måde. 

- På bagsiden er tilføjet endnu et lille minde, der giver en highfive til alle, der har gennemført og opnået en personlig sejr, skriver arrangørerne.

Udsolgt overalt

Royal Run løber i år af stablen den 20. maj og med start i de fem byer Brønderslev, Aarhus, Fredericia, Kalundborg og København.

Og arrangørerne kan overalt melde totalt udsolgt.     

Se opslaget med medaljen her under. 

Kong Frederik ses her, da han stadig var kronprins, med sin medalje om halsen i målområdet i Herning i 2023 efter at have løbet med på 5 kilometer distancen.
Powered by Labrador CMS