Afslører årets jule-familiefoto
Prins William og Kate holder traditionen i hævd
Prins William og prinsesse Kate har gjort det til en tradition hvert år at bruge et nyt familiebillede i forbindelse med deres julekort og officielle julehilsen til briterne.
Og i år er ingen undtagelse.
Det kommende kongepar har netop ønsket alle en glædelig jul i et opslag på deres officielle Instagram-profil, og i den forbindelse præsenteret årets billede.
Taget i Norfolk
Billedet er ifølge The Independent taget i Norfolk, England, i foråret.
Det viser William og Kate sidde i græsset sammen med deres tre børn, 12-årige prins George, der er nummer to i tronarvefølgen efter sin far, 10-årige prinsesse Charlotte og prins Louis, der er syv år.
Rigtig godt modtaget
Og den lille julehilsen og billedet er blevet taget rigtig godt imod.
Langt over 200.000 likes og dertil flere end 1.500 udelukkende glade kommentarer har opslaget fået på blot få timer.
Se familiens julehilsen og det skønne billede her under.