I dyb sorg: Dronningens hund dør

Dronning Elizabeth er blevet nødt til at aflive sin elskede hund Holly.

Dronningens hund Holly er død. Her ses hun sammen med alle sine elskede hunde, også Holly.Foto: ANNIE LEIBOVITZ / SCANPIX
Foto: ANNIE LEIBOVITZ / SCANPIX

Udgivet Opdateret

Dronning Elizabeth er blevet nødt til at aflive sin elskede corgi Holly. Dronningens hund, der blev 13 år gammel, led af alderdom og blev aflivet i sidste uge, da den var meget syg. Dronningen har nu tre hunde tilbage. Endnu en corgi kaldet Willow og to corgi-dacshund kaldet Vulcan og Candy.

Selvom en talsperson for Buckingham Palace har kaldt hundens død for et privat anliggende har en kilde eftersigende fortalt Daily Mail at monarken er “meget ked af” Hollys død.

– Dronningen er meget ked af det, men hun kan ikke lide at se sine hunde lide, fortæller kilden og fortsætter:

– Holly havde nået en god alder. Dronningen bliver endnu mere ked af det, hvis de lider, og hun ved, at det oftest er den bedste løsning at aflive dem. Hun elskede Holly. Uanset hvor hun var, så var hunden ikke langt væk.

Willow var med på et af protrætterne, der blev lavet i forbindelse med dronningens 90 års fødselsdag, sammen med hendes tre andre hunde. Selvom dronningen ofte har flere corgier, blev det for nyligt afsløret, at hun ikke vil have flere hunde.

Monty Roberts, en hestetræner, der tidligere har rådgivet dronningen, har fortalt Vanity Fair, at dronningen ikke vil have flere unge hunde.

– Hun vil ikke efterlade nogle unge hunde, når hun dør.

Powered by Labrador CMS