Verdensberømt delfin er død

Der er skrevet en bog og lavet to film om delfinen Winter

Delfinen Winter fik amputeret sin hale og fik siden hen en haleprotese.
Delfinen Winter fik amputeret sin hale og fik siden hen en haleprotese.
Udgivet Opdateret

Den verdensberømte delfin Winter, som er kendt som delfinen med haleprotesen, døde torsdag i et akvarium i Florida. 

Winter blev 16 år gammel. 

Det skriver ABC News.

Dyrlæger gjorde ellers en stor indsats for at kurere delfinen for dens mave-tarm sygdom, men dens liv stod ikke til at redde. 

Delfinen har levet i Clearwater Marine Aquarium i Florida. 

Fik halen amputeret

Da delfinen Winter var to måneder, fik den sin hale viklet ind i en krabbefælde, og man var nødsaget til at amputere halen. 

I og med delfinen mistede sin hale, var den ikke længere i stand til at svømme. 

Baseret på Winter's unikke historie

Men håber var ikke ude for delfinen Winter. Det endte nemlig med, at den fik en haleprotese og lærte at svømme igen. 

Bogen 'Winter’s Tail: How One Little Dolphin Learned to Swim Again' fra 2009 og filmene 'Dolphin Tale' og 'Dolphin Tale 2', som udkom i henholdsvis 2011 og 2014, er baseret på den unikke historie om Winter. 

Winter spillede hovedrollen

I bogen og filmene, hvor delfinen Winter medvirker som sig selv, følger man dens brave og usædvanlige genoptræning.

Ud over Winter har 'Dolphin Tale' Harry Connick Jr., Ashley Judd, Kris Kristofferson, Morgan Freeman og Nathan Gamble på rollelisten. 

Filmen blev indspillet i delfinens hjemlige omgivelser i Clearwater Marine Aquarium samt på diverse Tampa Bay-lokationer i Florida.

Historien om Winters genoptræningskamp har inspireret mange handicapperede rundt omkring i verden. 

Powered by Labrador CMS