Stjerne i stort familiedrama

One Direction-stjernen Zayn Malik har nu kommenteret på voldsanklagen

Zayn Malik er blevet anklaget for vold af sin svigermor, Gigi Hadids mor.
Zayn Malik er blevet anklaget for vold af sin svigermor, Gigi Hadids mor.
Udgivet Opdateret

Et familiedrama udspiller sig mellem popstjernen Zayn Malik, som danner par med supermodellen Gigi Hadid, og hans svigermor. 

Zayn Maliks svigermor anklager ham nemlig for at have slået hende i sidste uge, og eftersigende overvejer hun kraftigt at politianmelde svigersønnen. 

Det skriver det amerikanske medie TMZ.

Benægter

Popstjernen, som er kendt fra bandet One Direction, har erkendt, at et skænderi har fundet sted. Først ville han ikke forholde sig til selve voldsanklagen, men det har han nu gjort i en ny udtalelse.

"Jeg benægter at have slået Yolanda Hadid, og for min datters skyld vil jeg undlade at dele flere detaljer. Jeg håber, at Yolanda vil genoverveje sine falske beskyldninger og forsøge at løse disse familieproblemer privat," oplyser han til TMZ. 

Gigi Hadid beder via sin presserepræsentant om ro, så hun kan fokusere på, hvad der er bedst for sin datter Khai, som hun fik med Zayn Malik i september sidste år. 

Ifølge TMZ gik parret fra hinanden allerede for en måned siden, men det har ingen af parterne bekræftet.

Powered by Labrador CMS