Sjældent interview med Ingrid Alexandra

Åbner op om sine 15 måneder i militæret

Offentliggjort

I april færdiggjorde prinsesse Ingrid Alexandra et 15 måner langt værnepligtsforløb ved de norske ingeniørtropper i Skjold Lejren ved Troms.

Nu åbner hun op om tiden i et sjældent interview med forsvarets eget medie Forsvarets Forum.

Noget man træner

Under sin værnepligt blev prinsessen uddannet skytte på en kampvogn, og i interviewet bliver hun blandt andet spurgt, om hun har gjort sig tanker om at skyde for at dræbe.

- Det er noget, man træner, men samtidig noget alle håber, at vi aldrig får brug for. Forsvaret skal have en afskrækkende effekt. Det at vi træner, kan gøre det mindre sandsynligt, at der sker noget, lyder svaret.

På ingen måde særstatus

Snakken falder også på hverdagen, og i den forbindelse nævner Ingrid Alexandra, at hun på ingen måde havde særstatus i Skjold Lejren på grund af sit kongelige ophav. 

At hun udførte opgaver som at lave mad, gjorde toiletter rene og sov i seksmandsværelser nøjagtig som alle de øvrige.

Norske prinsesse Ingrid Alexandra

Én tankstation med spiritusbevilling

Og så peger hun på sammenholdet i gruppen som det bedste ved tiden i trøjen, og afslører i den forbindelse, at fridage blev brugt på skiture til Lofoten og besøg på den lokale tankstation. 

- I skjold er det nemt at danne sig et overblik over nattelivet, for det består af én tankstation med spiritusbevilling, siger hun.    

 

Powered by Labrador CMS