SAMLEVERSKE BEKRÆFTER:
Fundet død i sin seng
Christian Braad Thomsen, der blandt andet stod bag "Koks i kulissen", er død
Den danske filminstruktør og forfatter Christian Braad Thomsen er lørdag morgen afgået ved døden.
Han døde på det plejehjem, hvor han boede den sidste tid.
Det oplyser hans samlever, Bente Petersen, til Ekstra Bladet.
Pludseligt hjertestop
- Jeg var sammen med ham i går (fredag, red.), hvor han havde det godt, og vi talte om alt mellem himmel og jord, som vi plejer. Så han døde af et pludseligt hjertestop, siger hun til mediet.
Christian Braad Thomsen, der blev 84 år, stod blandt andet bag "Koks i kulissen" fra 1983 og "Den blå munk" fra 1998.

Han er uddannet fra Den Danske Filmskole i 1969.
Debut i 1971
Han debuterede med "Kære Irene" fra 1971.
Han har tidligere været gift med billedkunstneren og instruktøren Jytte Rex, som han fik datteren Rosemaria Rex sammen med.
Christian Braad har været producent for en række af Jytte Rex' film, ligesom han var en del af "Smagsdommerne" på DR.
Tilbage i 1992 modtog han Statens Kunstfonds hædersydelse, som gælder resten af livet.