Sådan var det at være coronasyg

Tom Hanks deler ærligt ud om, hvad han og konen gennemgik, da de var syge af coronavirus.

Skuespilleren Tom Hanks fortæller ærligt om, hvordan han oplevede at have coronavirus. KLIK VIDERE OG SE FLERE BILLEDER. Foto: REUTERS/Eduardo Munoz
Skuespilleren Tom Hanks fortæller ærligt om, hvordan han oplevede at have coronavirus. KLIK VIDERE OG SE FLERE BILLEDER. Foto: REUTERS/Eduardo Munoz
Udgivet Opdateret

Det trak overskrifter, da Tom Hanks og hans kone Rita Wilson kunne afsløre, at de var blevet smittet med coronavirus.

Nu deler skuespilleren, hvordan deres sygdomsforløb var, hvor han også kommer ind på, om han på noget tidspunkt var bange for at dø.

Artiklen fortsætter efter video

Det skriver The Guardian.

Ramt af sygdom

Langt væk fra hjemmet under en tur til Australien blev Tom Hanks, men også hans hustru Rita Wilson, ramt af coronavirus. Det skete den 10. marts 2020.

Da de fik sygdommen konstateret, kom de i karantæne på et hospital i Australien.

Det var en hård tid for parret, der undervejs skulle orientere sine to sønner, der ikke var i nærheden af deres syge forældre, om deres tilstand.

I et nyligt interview forklarer Tom Hanks, hvad der egentlig foregik, da han og konen var ramt af sygdommen.

Han giver udtryk for, at de to oplevede meget forskellige versioner af sygdommen.

– Vores ubehag ved virussen var så godt som forsvundet efter to uger, men vi havde meget forskellige reaktioner, og det var mærkeligt. Min hustru mistede sin smags- og lugtesans, hun havde voldsomt kvalme, og så havde hun højere feber end jeg, siger skuespilleren og fortsætter:

– Jeg havde bare lammende smerter i kroppen, var meget udmattet hele tiden og kunne ikke koncentrere mig længere en 12 minutter.

Dødsangst

Sygdommen har dog sat sine spor i parret. Måske mest i hustruen, hvis man skal tro Tom Hanks.

Selv om han egentlig passede ret godt ind i én fra risikogruppen, var han aldrig bange for, at coronavirus skulle gøre en ende på ham.

– Da vi var på hospitalet, sagde jeg: ‘Jeg er 63, jeg har type 2-diabetes, jeg har en stent i hjertet – er jeg udsat?’ Men så længe vores temperaturer ikke steg, og vores lunger ikke blev fyldt af betændelse, var de ikke bekymret. Jeg er ikke typen, der vågner op om morgenen og tænker over, om jeg kommer til at opleve dagens slutning eller ej. Jeg er rimelig rolig omkring det, lød det fra Tom Hanks.

Netop nu er skuespilleren aktuel i filmen Greyhound for streamingtjenesten Apple+.

Det er en film, som skuespilleren har arbejdet på i over et årti. Foruden selv at spille hovedrollen som Kaptajn Ernie Krause, så er han også producer på filmen.

Powered by Labrador CMS