QUIZ: Hvor meget ved du om Klub 27?

En lang række kendte musikere er igennem årene døde i en alder af 27 år. Test din viden om "Klub 27" her

Jim Morrison er begravet på kirkegården Père-Lachaise i den franske hovedstad, Paris. Lørdag er det 50 år siden, at The Doors-sangeren gik bort. (Arkivfoto) – Foto: Joel Robine/Ritzau Scanpix
Udgivet Opdateret

Lørdag er det 50 år siden, at daværende forsanger i det amerikanske rockband The Doors Jim Morrison døde i en alder af blot 27 år.

Morrison er dermed del af den morbide “Klub 27”, som er forbeholdt musikere, kunstnere og andre, som er døde i en alder af netop 27 år.

Test din viden om den opsigtsvækkende klub her:

1. Udtrykket “Klub 27” blev for alvor kendt i 1994, da hvilken verdensstjerne og forsanger i bandet Nirvana døde?

a) Aaron Burckhard.

b) Krist Novoselic.

c) Kurt Cobain.

2. Hvilke af disse “Klub 27”-medlemmer bad Vor Herre om at købe hende en Mercedes-Benz?

a) Amy Winehouse.

b) Janis Joplin.

c) Kristen Pfaff.

3. Medstifter af The Rolling Stones guitaristen Brian Jones døde den 3. juli 1969 i en alder af 27 år. Hvad døde han af?

a) En overdosis af stoffer.

b) Han druknede i en swimmingpool.

c) I et flystyrt.

4. Denne amerikanske rockguitarist og sanger døde i London den 18. september 1970. Hvad hed han?

a) Jimi Hendrix.

b) Ron “Pigpen” McKernan.

c) Frank Zappa.

5. Den walisiske sanger og guitarist Pete Ham blev del af “Klub 27” i 1975. Hvad hed det rockband, han stod i spidsen for i 1970’erne?

a) Pink Floyd.

b) The Clash.

c) Badfinger.

6. Richey Edwards var guitarist i bandet The Manic Street Preachers og kom i “Klub 27” i 1995. Hvad døde han af?

a) Selvmord.

b) Han blev skudt af et andet bandmedlem.

c) Ingen ved det – han forsvandt.

7. Den engelske sangerinde Amy Winehouse er blandt de seneste til at tilslutte sig den eksklusive klub. Hvornår døde hun?

a) 23. juli 2011.

b) 23. juli 2013.

c) 23. juli 2015.

Svar: 1c, 2b, 3b, 4a, 5c, 6c, 7a.

Powered by Labrador CMS