Kendt radiovært er død

Jimmy Stahr var både radiovært og politiker, men et butikstyveri gav ham en ridse i omdømmet.

Radiovært Jimmy Stahr er død. Han blev 82 år. KLIK VIDERE OG SE FLERE KENDTE DANSKERE VI HAR MISTET I 2017. Foto: Jørgen Jessen/Scanpix (Arkivfoto)
Radiovært Jimmy Stahr er død. Han blev 82 år. KLIK VIDERE OG SE FLERE KENDTE DANSKERE VI HAR MISTET I 2017. Foto: Jørgen Jessen/Scanpix (Arkivfoto)
Udgivet Opdateret

Den tidligere radiovært og medlem af Folketinget Jimmy Stahr er død.

Han blev 82 år.

Det fremgår af en dødsannonce i Politiken fredag. Jimmy Stahr døde 2. juni.

Landskendt i børneprogram

Jimmy Stahr var uddannet lærer, men blev landskendt som vært i børneprogrammet “Spørg Olivia”.

Her nåede han over 22 år at svare på 6000 børns spørgsmål om alt mellem himmel og jord.

Kom i Folketinget

Men det blev også til en plads i Folketinget.

Fra 1977 til 1994 var han medlem af Folketinget for Socialdemokratiet.

Han var blandt andet formand for rets- og kulturudvalget, formand for kulturudvalget og næstformand for Færdselssikkerhedskommissionen.

Butikstyveri

Jimmy Stahrs omdømme fik dog en ordentlig ridse i lakken, da det kom frem, at han havde begået butikstyveri.

Udbyttet var blot en Mars-is og en pakke tyggegummi.

Stahr efterlader sig ifølge eb.dk sin hustru, fire børn og fem børnebørn.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS