Kendt skuespiller klar med nyt program

Den danske skuespiller Ditte Hansen tager i et nyt satireprogram fat på en række aktuelle kultur- og samfundsmæssige udfordringer

Offentliggjort Sidst opdateret

Satire blander sig med reportage og et humoristisk kig i spejlet, når skuespiller Ditte Hansen folder sig ud i det nye DR-program "Ditte Hansen har en plan".

Her kan seere følge hende gå på opdagelse i emner, som vækker hendes egen indignation eller undren.

Det oplyser DR i en pressemeddelelse.

Møder kendisser

Gennem de i alt fire programmer ser Ditte Hansen blandt andet nærmere på, hvorfor der ikke er flere, der søger ind på pædagoguddannelsen, hvordan det kan være, at danskerne har så svært ved at gøre op med brug og smid væk-kulturen, og hvorvidt unges selvværd påvirkes af en stigende optagethed af skønhed.

For at blive klogere på problematikkerne mødes skuespilleren undervejs med flere kendte ansigter.

Mascha Vang

Blandt dem er forfatter Glenn Bech, partileder for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, og forretningskvinde og influencer Mascha Vang.

I programmet "Ditte Hansen har en plan" udforsker skuespilleren emner, der vækker hendes indignation eller undren. (PR-foto).

- Med Ditte Hansens personlige indignation, men også nysgerrighed og mod på at flytte sin egen opfattelse, har vi med programmet "Ditte Hansen har en plan" mulighed for sammen med Ditte Hansen at undersøge væsentlige samfundsrelaterede emner med betydning for rigtig mange, siger producent Peter Gren Larsen i pressemeddelelsen.

Premiere lørdag

Første afsnit af "Ditte Hansen har en plan" kan ses på DRTV lørdag den 21. oktober fra klokken 06.00 og på DR2 samme dag klokken 21.00.

Licens i Danmark

Her kan du blive klogere på licensen i Danmark, der finansierer public service-indholdet:

* Du skal betale licens, hvis du er over 18 år og har et licenspligtigt apparat. Det vil sige tv, radio, computer eller smartphone.

* Medielicens vil i 2017 koste 2492 kroner om året. Man kan vælge at betale månedligt eller halvårligt.

* Medielicensen går til at sikre, at vi i Danmark kan se tv og høre radio uden reklamer og fri for politiske interesser.

* Danmarks Radio er forpligtet til at levere public service, som dækker over nyheder, undervisning, kunst og underholdning.

* Pensionister og førtidspensionister kan søge om af få halveret medielicensen, hvis deres indkomst ikke er for høj.

* 67 procent af medielicensen går til DR, der bruger den til at lave radio, tv, net og koncerter for.

* DR får årligt cirka 3,7 milliarder kroner fra licenspengene.

* De regionale TV2-stationer får ni procent af den årlige licens, og to procent går til Radio24Syv, mens én procent går til, at der kan laves lokalradio og -tv rundt omkring i landet.

* Cirka 2,4 millioner husstande betaler licens.

Kilde: Danmarks Radio og Kulturministeriet.

Herefter sendes programmerne løbende hver lørdag.

Powered by Labrador CMS