Gammel kending tilbage som vært

Ole Tøpholm skal kommentere det europæiske melodigrandprix på DR til maj. Det bliver hans 11. sæson

Udgivet Opdateret

Radiovært Ole Tøpholm vender tilbage som kommentator, når DR sender det europæiske Melodi Grand Prix, Eurovision Song Contest, til maj.

Det oplyser DR.

Også Ole Tøpholm selv skriver, at han vender tilbage som kommentator på programmet.

Glæder mig

- Det bliver min sæson 11, og jeg glæder mig, skriver han på det sociale medie X.

Ole Tøpholm kommenterede sangkonkurrencen ti gange fra 2011 til 2020. Herefter blev han fravalgt af DR, der i stedet valgte, at radioværterne Henrik Milling og Nicolai Molbech skulle kommentere showet i 2021.

Ikke hans eget valg

Dengang gjorde Tøpholm det klart, at det ikke var hans eget valg at stoppe som kommentator på programmet.

Ole Tøpholm vender tilbage som kommentator ved Eurovision Song Contest.

- Det bliver desværre ikke længere mig, der skal kæmpe for guld til Danmark. DR har besluttet, at jeg er færdig som Eurovision-kommentator, skrev han på X, som dengang hed Twitter.

DR's underholdningsredaktør, Jan Lagermand Lundme, forklarede i 2021, at valget var faldet på Henrik Milling og Nicolai Molbech grundet deres viden om musik.

Har misset finalen i tre år

Det danske bidrag til den europæiske sangkonkurrence findes, når Dansk Melodi Grand Prix løber af stablen 17. februar.

De 10 seneste vindere af Melodi Grand Prix

Her er et overblik over, hvad der er værd at vide om den danske deltagelse i Eurovision:

* Indtil 2004 var alle sange ved Dansk Melodi Grand Prix på dansk, men så valgte DR at ændre reglerne.

* Der blev ikke afholdt melodigrandprix i Danmark i 1994, 1998 og 2003, fordi Danmark havde fået en for dårlig placering i Det Internationale Melodi Grand Prix året før.

* Danmark har vundet Det Internationale Melodi Grand Prix tre gange:

I 1963 med Grethe og Jørgen Ingmanns “Dansevise”.

I 2000 med Brødrene Olsens “Smuk som et stjerneskud”.

I 2013 med Emmelie de Forests “Only teardrops”.

* Eurovision Song Contest blev i 1964 afholdt i Tivolis Koncertsal med DR’s speakerpige Lotte Wæver ved roret.

* Det Internationale Melodi Grand Prix blev i 2001 afholdt i Parken i København.

* B & W-hallerne på Refshaleøen i København dannede i 2014 rammen om Eurovision Song Contest.

* Eurovision afholdes i år i Lissabon i Portugal. Sangeren Rasmussen skal repræsentere Danmark med sangen “Higher Ground”.

Kilder: Den Store Danske, DR, Koda.

De seneste tre år har Danmark ikke været repræsenteret ved finalen ved Eurovision.

Powered by Labrador CMS