De Niro står ikke op med lille datter om natten

Godfather-stjernen Robert De Niro indrømmer til The Guardian, at det primært er hans kæreste, Tiffany Chen, der tager sig af deres seks måneder gamle datter

Bleskift og natteroderi hører til hverdagen som forældre til et lille barn.

Men hjemme hos Robert De Niro er det hans kæreste, kampsportsinstruktøren Tiffany Chen, der trækker læsset, når det gælder deres seks måneder gamle datter, Gia.

Det fortæller den 80-årige amerikanske stjerneskuespiller og nybagte far i et interview med den britiske avis The Guardian.

Glæden ved at være far er stor for Robert De Niro, Der har i alt syv børn. Det siger den amerikanske stjerneskuespiller til den britiske avis The Guardian. (Arkivfoto).

Elsker dem forskelligt

- Det er, hvad det er. Det er okay. Jeg mener: Jeg tager ikke det hårde slæb. Jeg er der, jeg støtter min kæreste. Men det er hende, der gør arbejdet. Og vi får hjælp, hvilket er så vigtigt, siger Robert De Niro til avisen.

Spurgt til, hvad han nyder ved at være far, siger han:

- Det hele. Det er anderledes med en baby, end det er med min 11-årige, mine voksne børn og mine børnebørn. Det er forskelligt med dem alle.

Syv børn i alt

Robert De Niro, som blandt andet er kendt for storfilm som "Goodfellas" og "Godfathter", har i alt syv børn. Hans ældste barn kom til verden i 1971, mens hans yngste altså blev født tidligere i år.

ROBERT DE NIRO

Robert De Niro er en amerikansk skuespiller, producent og instruktør. Han har lavet mange af sine største film under instruktion af Martin Scorsese. Det gælder film som Taxi Driver, Tyren fra Bronx, Cape Fear, Goodfellas og Casino.

Kilde: Wikipedia

Powered by Labrador CMS