Dansk film-stjerne skal skilles

Kærligheden er bristet mellem Josephine Park og dramatiker Kirstine Høgsbro

Udgivet Opdateret

Efter omkring otte år sammen er forholdet forbi mellem skuespilleren Josephine Park og dramatiker Kirstine Høgsbro.

Det bekræfter Josephine Park kortfattet over for Se og Hør og tilføjer, at hun ikke har flere kommentarer til bruddet.

Josephine Park har en søn og et bonusbarn sammen med Kirstine Høgsbro.

Mødtes i 2015

Den 36-årige skuespiller, der senest kunne ses i TV 2-serien "Oxen", og den 44-årige dramatiker mødte hinanden til en fest i 2015. Det var, dagen inden at Josephine Park skulle modtage en talentpris til scenekunstprisuddelingen Reumert.

Josephine Park havde spillet sammen med Kirstine Høgsbros mor, Marianne Høgsbro, på Aalborg Teater. Hun var til stede til Reumert-uddelingen og fortalte Josephine Park, at hendes datter, Kirstine Høgsbro, også var med til festen.

Kærlighed ved første blik

Her var det kærlighed ved første blik, har Josephine Park tidligere fortalt i et interview med DR.

Det var kærlighed ved første blik, da Josephine Park og Kirstine Høgsbro mødte hinanden i 2015. Men efter otte år sammen er forholdet forbi. (Arkivfoto).

- Jeg sad derfor under hele showet og kiggede efter hende og var sindssygt optaget af, hvor hun var. Men det var først i pausen, jeg endelig fandt hende. Og den aften skete der bare et eller andet mellem os, sagde Josephine Park til DR i 2020.

Parret blev gift i 2018. Men nu er forholdet altså fortid.

Josephine Park blev uddannet skuespiller fra Aarhus Teater i 2014.

Tre gange Robert

Allerede året inden hun dimitterede, fik hun en større rolle i det anmelderroste DR-drama "Arvingerne" over for flere af dansk tv og films sværvægtere som Jesper Christensen og Trine Dyrholm.

De løb med de store Robert-priser

"Hvor kragerne vender" vandt prisen for Årets Danske Spillefilm, da Robert-statuetterne blev uddelt lørdag.

Robert Prisen blev lørdag aften afholdt for 38. gang. Priserne bliver uddelt af Danmarks Film Akademi en gang om året.

Her et udpluk af aftenens vindere:

Årets Danske Spillefilm:

* "Hvor kragerne vender"

Årets Originale Manuskript:

* Lisa Jespersen og Sara Isabella Jønsson ("Hvor kragerne vender")

Årets Kvindelige Hovedrolle:

* Birthe Neumann ("Pagten")

Årets Mandlige Hovedrolle:

* Simon Bennebjerg ("Pagten")

Årets Instruktør:

* Lisa Jespersen ("Hvor kragerne vender")

Årets Mandlige Birolle:

* Jakob Oftebro ("Margrete den første")

Årets Kvindelige Birolle:

* Josephine Park (Venuseffekten)

Årets Tv-serie:

* "Kastanjemanden"

Årets Kvindelige Hovedrolle I En Tv-serie:

* Danica Curcic ("Kastanjemanden")

Årets Mandlige Hovedrolle I En Tv-serie:

* Besir Zeciri ("Fredløs")

Årets Dokumentar:

* "Flugt"

Kilde: Ritzau

Siden kom en lang række teaterforestillinger, inden Josephine Park landede en af de bærende roller i ungdomsserien "Doggystyle". En præstation, som hun to gange er blevet prisbelønnet for til Robert-uddelingen.

Hun tilføjede en tredje Robert til samlingen sidste år for sin præstation i komediedramaet "Venuseffekten".

Powered by Labrador CMS