Serie-helt dør af kronisk sygdom

Sov ind omgivet af sine nærmeste

Offentliggjort

Den amerikanske skuespiller Mark Goddard er død.

Han blev 87 år.

Hans største rolle var som piloten Don West på rumfartøjet Jupiter 2 i serien "Lost in Space" på CBS i 1960'erne.

Hans tredje kone, Evelyn Pezzulich, bekræfter hans død over for The Hollywood Reporter.

Lungelidelse

Han døde af lungefibrose, som han havde lidt af i mange år.

Det er en kronisk sygdom, hvor der enten er betændelse eller arvæv i lungerne, som gør dem stive og dårlige til at ilte blodet.

Mark Goddard døde på et hospice i tirsdags.

Mark Goddard efterlader sig ud over den tredje hustru, en datter, to sønner og to søstre.

Han fik mig til at grine

I en udtalelse ved hans død fortæller  Evelyn Pezzulich hvor taknemlig hun er for at have levet sammen med Mark Goddard.

- Jeg kan ikke helt forstå, hvorfor jeg fortjente at få 33 år sammen med sådan en kærlig, blid, smuk mand, som fik mig til at grine så ofte.

Mark Goddard  sov stille ind tirsdag på et hospice i Massachusetts omgivet af sine nærmeste. 

 

Powered by Labrador CMS