Schlager-ikon tog sit eget liv

Blev fundet død i sit soveværelse

Offentliggjort

Den tyske musikproducent og schlager-ikon, Jack White, er død.

Det skriver bild.de.

White, med det borgerlige navn Horst Nußbaum, blev 85 år.

Han døde i sit hus i Berlin-Grunewald i dag torsdag.

Politiet tilkaldt

Torsdag morgen alarmerede Jack Whites husholderske politiet, da hun fandt ham død i soveværelset.

I soveværelset var også et skydevåben.

Jack White skød sig selv i sit hjem torsdag.

Tysk politi bekræfter over for bild.de, at man fandt en person død i soveværelset, og Whites advokat bekræfter, at det var liget af musikproducenten politiet fandt.

Politiet behandler sagen som et selvmord og vurderer ikke, at Jack White er død som følge af en forbrydelse.

En retsmediciners bil holder foran Jack Whites hus torsdag.

Konen var flyttet

Jack White og hans kone gennem ti år,  40-årige Rafaella, var for blot en måned siden flyttet fra hinanden.

ER DU I KRISE? SØG HJÆLP HER

Hvis du har det svært, kan du søge hjælp gennem telefontjenesten Livslinjen. 

Ring 70 20 12 01 og få en anonym samtale. 

Linjen har åbent mellem klokken 11 og 17. 

Læs mere på Livslinjen.dk

De havde børnene Maximilian på seks og Angelina på to år sammen.

Fra fire ægteskaber havde Jack White i alt syv børn.

Powered by Labrador CMS