Savannah Guthrie kommer med ny opfordring 

- Vi har stadig håb. Jeg vil gerne sige til den, der har hende, eller ved, hvor hun er, at det aldrig er for sent, fortæller hun på Instagram 

Offentliggjort

Savannah Guthrie appellerer om hjælp til at finde sin mor

Savannah Guthrie har udsendt en følelsesladet appel om sin bortførte mor.

Hun opfordrer kidnapperne til at gøre det rigtige og bringe hendes mor hjem.

Sagen har fået stor opmærksomhed, og FBI har fordoblet dusøren for oplysninger.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Den amerikanske tv-vært Savannah Guthrie har natten til mandag udsendt en følelsesladet appel om, at hendes bortførte mor kommer hjem i god behold.

I en video på Instagram opfordrer Savannah Guthrie den eller dem, som har bortført hendes mor, til "at gøre det rigtige".

- Vi har stadig håb. Jeg vil gerne sige til den, der har hende, eller ved, hvor hun er, at det aldrig er for sent. Det er aldrig for sent at gøre det rigtige. Vi tror på det grundlæggende gode i ethvert menneske, siger Savannah Guthrie.

Sagen har tiltrukket sig landsdækkende medieopmærksomhed, og både USA's præsident, Donald Trump, og forbundspolitiet FBI er blevet involveret.

Mandlig mistænkt 

Den 84-årige Nancy Guthrie, som har en hjertesygdom og er afhængig af medicin, blev sidst set om aftenen den 31. januar, da hun blev afleveret af familien ved hjemmet nær Tucson i den amerikanske delstat Arizona.

Efterforskere i Arizona behandler sagen som en bortførelse og leder efter en mandlig mistænkt, der blev fanget på et dørtelefonkamera uden for Nancy Guthries hjem, kort før at hun forsvandt for godt to uger siden.

FBI har fordoblet dusøren til 100.000 dollar for oplysninger, der kan føre efterforskerne på sporet af kvinden.

Den amerikanske tv-vært Savannah Guthrie har natten til mandag udsendt en følelsesladet appel om, at hendes bortførte mor kommer hjem i god behold.

DNA-spor 

Forbundspolitiet oplyste søndag, at man har sikret sig DNA-spor fra en handske fundet nær Nancy Guthries hjem.

En handske, som tilsyneladende matcher de handsker, som den mistænkte gerningsperson bar på overvågningsoptagelserne ved kvindens hjem.

Den 84-årige Nancy Guthrie er mor til Savannah Guthrie, som er vært på NBC-programmet "Today", der hver morgen leverer nyheder til millioner af amerikanere.

Powered by Labrador CMS