Kort kommentar fra kongehuset

Kun få ord efter anklagepunkterne mod Marius er blevet offentliggjort

Offentliggjort

Det norske kongehus vælter sig ikke ligefrem i udtalelser efter de meget alvorlige anklage-punkter, som nu er blevet fremlagt mod Marius Borg Høiby.

Fire voldtægter af sovende kvinder og i alt 32 forskellige forhold kan sende den unge mand op til ti år i spjældet.

Marius Borg Høibye er ikke formelt en del af det norske kongehus. Det skyldes, at han er født, før Mette-Marit blev gift med kronprins Haakon, som heller ikke er far til Høiby. (Arkivfoto).

Op til domstolene

- Det er op til domstolene at behandle sagen og træffe en afgørelse. Vi har ikke yderligere at tilføje, hedder det i kommentaren fra kongehuset.

Dermed udviser kongehuset både pli og respekt for det juridiske system, og samtidig sender kongehuset et klart signal om, at man ikke vil påvirke rettergangen for at sikre, at Marius får en lavere straf, end han fortjener.

Powered by Labrador CMS