Første kvinde i sædet er død

Sandra Day O'Connor var udpeget af Reagan, men havde holdninger, der ikke behagede konservative republikanere

Udgivet Opdateret

Den pensionerede amerikanske højesteretsdommer Sandra Day O'Connor er fredag død, 93 år. Det meddeler USA's højesteret ifølge Reuters og AFP.

Hun døde fredag i sit hjem i Phoenix i Arizona. Dødsårsagen er komplikationer på grund af alvorlig demens og en luftvejssygdom, lyder det i meddelelsen.

O'Connor skrev historie, da hun i 1981 blev én af de ni dommere i USA's højesteret.

Den første

Det var første gang, en kvinde fik sæde i den magtfulde domstol.

- Hun så den udfordring i øjnene med frygtløs beslutsomhed, uomtvistelige evner og engagerende oprigtighed, skriver chefdommer John Roberts om O'Connor.

Senatet godkendte hende med 99 stemmer for og nul imod, da den daværende præsident, Ronald Reagan, havde nomineret hende til posten i 1981.

Klare synspunkter

At Reagan havde peget på hende som ny højesteretsdommer, fik mange til at tro, at hun ville blive en konservativ dommer.

USA's daværende præsident, Barack Obama, tildelte i 2009 USA's mest ærefulde civile hædersbevisning, Frihedsmedaljen, til tidligere højesteretsdommer Sandra Day O'Connor. (Arkivfoto) - Foto:
USA's daværende præsident, Barack Obama, tildelte i 2009 USA's mest ærefulde civile hædersbevisning, Frihedsmedaljen, til tidligere højesteretsdommer Sandra Day O'Connor. (Arkivfoto) - Foto:

Sådan så det også ud til at begynde med, men som årene gik, kom hun til at definere midten af spektret blandt de ni dommere.

På flere områder havde hun meget klare synspunkter, som ikke behagede de konservative republikanere i Kongressen.

Vakte forargelse

Det var navnlig spørgsmålet om retten til fri abort, hvor hun klart markerede grænsen. Hun ville ikke være med til at udvande kvindens ret til at vælge abort.

Hun vakte også forargelse i konservative kredse ved at stemme for at bevare den såkaldte "affirmative action" eller positiv særbehandling af USA's sorte og andre mindretal inden for uddannelsessystemet.

Lod sig pensionere

Normalt er en plads i USA's højesteret en livstidsstilling. Men O'Connor lod sig frivilligt pensionere i 2006.

O'Connor blev født i 1930 i El Paso i Texas, hvor hun voksede op på en kvægfarm. Hun kom som ung på det fornemme Stanford University i Californien, hvor hun studerede økonomi og jura.

Powered by Labrador CMS