Derfor holdt 'Årgang 0'-stjernen pause

Stephanie Siguenza trak stikket efter et hårdt år med dødsfald i familien

Offentliggjort

Tilbage i oktober valgte 'Årgang 0'-stjernen Stephanie Siguenza van-der Watt at tage orlov fra sit studie og lægge bøgerne på hylden for en stund efter et usædvanligt hårdt år.

Det skriver alt.dk.

Stephanie Siguenza

Presset af studie

- Det er ingen hemmelighed, at det har været et meget hårdt og turbulent år, så jeg tror ikke, det kom som en overraskelse, at jeg havde brug for en pause, siger den 25-årige realitystjerne om en tid, hvor hendes far var syg og døde i en alder af 43 år.

Hun har siden februar 2024 læst til sygeplejerske, men også følt sig presset af studiet.

Stephanie fortæller, at hun ofte havde svært ved at være ordentligt til stede i undervisningen, fordi der foregik så meget privat. 

Det betød også, at fjerde semester blev ekstra krævende, selv om hun grundlæggende er meget glad for sit studievalg.

Orloven har givet hende et tiltrængt pusterum, hvor hun har kunnet trække vejret igen og finde ro i hverdagen.

Håber at vende tilbage

Planen er fortsat, at Stephanie skal tilbage til sygeplejerskeuddannelsen, og hun håber at være klar, når et nyt semester begynder sidst i januar. 

Indtil da arbejder hun på en retspsykiatrisk afdeling og tager dagene, som de kommer.

Powered by Labrador CMS