Døde omgivet af familie og venner

På hospice i dagene op til sin død

Udgivet Opdateret

Steve Harwell, stifter og forsanger i rockbandet "Smash Mouth" er død.

Han døde mandag i sit hjem i Boise i delstaten Idaho.

Han var omgivet af venner og familie, da han sov ind.

Der er ikke opgivet nogen formel dødsårsag.

Modtog hospice-behandling

 Harwell havde dog været syg i længere tid og i weekenden op til sin død modtog han behandling på et hospice.

Tilbage i 2021 måtte Steve Harwell forlade "Smash Mouth" på grund af de alvorlige helbredsproblemer, der til sidst kostede ham livet.

Steve Harwell døde mandag efter længere tids sygdom.
Steve Harwell døde mandag efter længere tids sygdom.

I en udtalelse efter hans død, siger bandets manager, Robert Hayes blandt andet:

- Steve levede livet fuldt ud. Han brændte og oplyste universet, inden han brændte ud. Hvil i fred i vished om, at du sigtede mod stjernerne og ramte dit mål.

Nomineret til Grammy

"Smash Mouth" er bedst kendt for sangene "All Star” og “I’m a Believer.”

"All Star" gav bandet en Grammy-nominering.

Og senere fik sangen i 2001 kultstatus, da den var en del af sound tracket til den animerede blockbuster-film "Shrek".

Powered by Labrador CMS