Død efter længere tids sygdom
Ramt af kræft i 2019
Den tidligere vært på fransk TV, Evelyne Leclercq, er død.
Hun døde nytårsaftensdag.
Det bekræfter hendes familie i en pressemeddelelse.
Hun blev 74 år.
- Hun døde efter meget lang tids sygdom, som hun med det største mod og med støtte fra sin familie kæmpede imod til det sidste, siger hendes datter Céline Olive.
Det er ikke oplyst, hvilken sygdom, der er tale om, men Evelyne Leclercq blev i 2019 diagnosticeret med lymfekræft.
Hun døde i sit hjem omgivet af sin familie.
Det skriver gala.fr.
Dating-vært
Evelyne Leclercq arbejdede i 20 år på TF1, der svarer til DR1 i Danmark.
Her var hun blandt andet vært på det meget populære dating-program "Tournez manège".
Her svarede singler på spørgsmål fra potentielle partnere.
Programmet blev sendt i otte år med Evelyne Leclercq i spidsen før årtusindeskiftet lang tid før, der blev tænkt på "Gift ved første blik" og lignende dating-programmer.
Evelyne Leclercq efterlader sig datteren Céline Olive og tre børnebørn.