- Mit hårdeste år nogensinde

20-årige Holger Rune er årets tennisspiller i Danmark

Udgivet Opdateret

Holger Rune blev tirsdag for andet år i træk hædret som årets danske tennisspiller.

Det oplyser Dansk Tennis Forbund (DTF) på sin hjemmeside.

Danmarks bedste mandlige tennisspiller var nomineret til prisen i et felt, der også talte Clara Tauson og Caroline Wozniacki.

Rune modtog det største antal stemmer fra en jury bestående af danske sportsjournalister.

- Mit hårdeste år

Den 20-årige tennisspiller beskriver selv 2023 som sit hårdeste år som tennisspiller.

Rune indledte året med at spille sig ind i top-10 på verdensranglisten. Trods en vanskelig periode i efteråret sled han sig med til sæsonfinalen og er nummer otte ved udgangen af året.

- Først og fremmest tak for prisen. 2023 har nok været det hårdeste år i min karriere.

Holger Rune vandt en enkelt titel i 2023, der var præget af en vanskelig periode i efteråret uden særlig mange sejre. Danskeren fik dog sluttet 2023 godt af og nåede sæsonfinalen. Han slutter året som nummer otte i verden. (Arkivfoto).

- Alle vil slå dig2

- At cementere mit niveau i top-10. Alle vil slå dig. Alle spiller frit, alt eller intet-tennis imod dig hele tiden. Og der står man og føler, man er kommet langt og egentlig gør det meget godt, og så er det pludselig endnu sværere, siger Holger Rune til forbundets hjemmeside.

Danskeren vandt en enkelt ATP-turnering i 2023, da han forsvarede sin titel fra 2022 i München.

Holger Rune Blå bog

Fulde navn: Holger Vitus Nødskov Rune

Født 29. april 2003

188 cm

Blev professionel i 2020

Placering på verdensranglisten: 291 (karrierens bedste)

Vandt ungdommens French Open i 2019

Debut som 14-årig på det danske landshold

Opvokset i Gentofte og startede tenniskarrieren i Hellerup Idrætsklub (HIK)

Derudover nåede han i foråret finalerne i Monte Carlo og Rom samt kvartfinalen i både French Open og Wimbledon.

Powered by Labrador CMS