Oliver og Sidney i seng sammen

De to kendisser vågnede op til en noget akavet situation

Udgivet Opdateret

De to realitynavne Sidney Lee og Oliver Bjerrehuus var ofte i byen med hinanden, og det endte tid med at være dem, der festede sammen, når de stødte på hinanden. 

Det skriver Her og Nu ud fra Sidney Lees biografi My Reality.  

På en tur i Aarhus, hvor de to skulle åbne Blockbuster Game butikker rundt om i landet, endte en bytur i Oliver Bjerrehus' seng på et hotelværelse. 

Her endte de med at tømme minibaren, og ligge og snakke med Sidney Lees daværende kæreste, Malene, til langt ud på natten. 

De to herrer har dog i løbet natten ikke opdaget, at Malene er smuttet, og de vågner derfor i en noget akavet situation. 

– Da jeg vågnede, lå jeg i ske med Oliver. Vi må være faldet i søvn, og Malene var åbenbart gået. Vi troede jo nok, at hun stadig lå der, siden vi lå på den måde og puttede. Vi flækkede af grin, da vi opdagede, at vi lå så tæt, og jeg måtte erkende over for Oliver, at det var for mærkeligt for mig, og gik op i min egen seng, lyder det ifølge mediet. 

De to stjerner vågnede op i ske, og måtte erkende, at det var en noget akavet situation.
De to stjerner vågnede op i ske, og måtte erkende, at det var en noget akavet situation.
Powered by Labrador CMS