Robert Cosby Jr. er død

Familien er i stor sorg

Robert Cosby Jr., søn af Mary Cosby fra 'The Real Housewives of Salt Lake City', er død i en alder af 23 år. 

Det bekræfter Salt Lake Citys politi.

Cosby Jr. døde af en overdosis mandag. 

Mary Cosby og hendes mand, Robert Cosby Sr., udtrykker deres sorg i en erklæring til og takker for den støtte, de har modtaget.

- Vores elskede søn Robert Jr. er blevet kaldt hjem til Herren. Selvom vores hjerter smerter, finder vi trøst i Guds løfte og i at vide, at han endelig har fundet fred, fortæller forældrene til Hollywood Reporter.

Misbrug og fængsel 

Robert Jr. var en del af tv-serien "Real Housewives of Salt Lake City" gennem sin mor, som blev en del af serien i sæson et. 

I sæson fem åbnede han op om sit misbrug, hvor han blandt andet fortalte åbent om sine problemer med stoffer, siden han var 16 år. 

I starten af sæson seks, som havde premiere den 20. januar i år, afslørede hans mor, Mary, at Robert Jr. sad i fængsel for otte anklager, herunder overtrædelse af en beskyttelsesordre, som involverede hans kone. 

Han blev løsladt fra fængslet i starten af februar. 

Flere af Marys medspillere har delt deres kondolencer med familien. 

Powered by Labrador CMS