Kendt træner død under kamp

Radnicki 1923-træner Mladen Zizovic kollapsede på sidelinjen og døde senere på vej mod hospitalet

Offentliggjort

Tragedie rammer serbisk fodbold

Cheftræner Mladen Zizovic kollapsede under en kamp og døde på vej til hospitalet.

Radnicki 1923 mistede en respekteret træner og et godt menneske.

Zizovic blev ansat som træner i oktober og havde kun ledet tre kampe.

Kampen blev aflyst efter den tragiske meddelelse om hans død.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Den serbiske fodboldliga blev mandag aften ramt af en tragedie.

Cheftræneren for klubben Radnicki 1923, bosnieren Mladen Zizovic, kollapsede på sidelinjen, mens han dirigerede sine spillere i kampen mod Mladost, og døde senere på vej mod hospitalet.

Stor træner

- Vi har ikke kun mistet en stor træner, men frem for alt et godt menneske og sportsmand, som med sin viden, energi og integritet efterlod et dybt indtryk på de efterladte, der lærte ham at kende, skriver klubben på Facebook.

Faldt om

44-årige Zizovic kom til Radnicki 1923 så sent som 25. oktober, hvor han blev hyret som ny cheftræner. Mandagens kamp var hans tredje i spidsen for holdet.

Ifølge serbiske medier faldt han om i det 21. minut af første halvleg. Kampen blev afbrudt, mens læger fra begge hold ydede førstehjælp, inden han blev kørt mod hospitalet i ambulance.

Blev genoptaget

Spillet på banen blev genoptaget, men kort før pausen blev det meddelt på stadion, at Zizovic var afgået ved døden. Spillere fra begge hold kastede sig i græsset, da tragedien blev offentliggjort, og kampen blev aflyst.

Overraskede

I sin trænerkarriere stod Mladen Zizovic i spidsen for klubber i Bosnien, Nordmakedonien, Saudi-Arabien og senest altså Serbien.

I sidste sæson førte han overraskende den bosniske klub Borac Banja Luka til ottendedelsfinalen i Conference League.

Trods førstehjælp stod hans liv ikke til at redde.
Powered by Labrador CMS