Vidste du det? Det betyder P’et på din fjernsynsskærm

Når der er et hvidt P på skærmen i begyndelsen af et TV3-program betyder det en helt bestemt ting.

Masterchef er et af de programmer, hvor du kan støde på et lille hvidt P på fjernsynsskærmen. Foto: TV3
Udgivet Opdateret

Product placement er et udbredt fænomen i film- og tv-branchen, således er det også noget, der bliver flittigt brugt på TV3.

TV3 sender via en britisk sendetilladelse.

I følge reglerne skal det fremgå af programmerne, at der er skjult reklame i udsendelsen, skriver Eb.dk.

Mediet har undret sig over et lille hvidt P, der vises på skærmen i nogle TV3-programmer.

P i en kort periode

P’et kommer frem på skærmen i en kort periode i begyndelsen af udsendelserne, efter hver reklamepause samt i slutningen.

Det er dette P, der viser seeren, at man bliver “udsat” for product placement, oplyser TV3’s presseafdeling til eb.dk.

Det gælder for eksempel i madlavningskonkurrencen Masterchef, hvor fødevarer og udstyr er sponsoreret af firmaer.

Powered by Labrador CMS