Annonce
Verdensstjerne gæster dansk X Factor-finale
Når finaleprogrammet sendes fredag den 31. marts er der fint besøg.
Annonce
X Factor-finalen får fint besøg, oplyser Danmarks Radio (DR).
Den britiske verdensstjerne og album-aktuelle Ed Sheeran, som er et af verdens absolut mest populære navne netop nu, tager nemlig turen til DR Byen for at spille til finalen i X Factor.
Lige nu hitter Ed Sheeran med numrene “Shape of You” og “Castle on the Hill”. Begge sange har indtaget henholdsvis første- og andenpladsen på hitlister over hele verden, også i Danmark.
Annonce
Den rødtoppede verdensstjerne er i Danmark i forbindelse med, at han giver koncert i Herning 1. april.
X Factor-finalen afvikles i DR Byen den 31. marts og sendes direkte på DR1.