Verdenskendt sangerinde er blevet hasteindlagt

Den amerikanske sangerinde og skuespiller Demi Lovato er blevet kørt med ambulance til et hospital.

Udgivet Opdateret

Den verdenskendte sangerinde og skuespiller Demi Lovato blev tirsdag hasteindlagt på et hospital i Los Angeles. Det skriver netmediet TMZ.com.

Ifølge mediet skulle ambulancefolk have fundet sangerinde liggende bevidstløs i sit hjem tirsdag ved middagstid amerikansk tid.

TMZ.com spekulerer i, at indlæggelsen skulle skyldes en heroinoverdosis, men dette er endnu ikke bekræftet.

En talsperson for Lovato udtaler til mediet, at sangerinden er i bedring.

– Demi er ved bevidsthed, og hun er sammen med sin familie, der ønsker at udtrykke deres taknemmelighed til alle for deres kærlighed, bønner og støtte, siger talspersonen til TMZ.com.

Powered by Labrador CMS