Verdensetter smittet med corona

Verdens bedste golfspiller, Dustin Johnson, er testet positiv for corona og må trække sig fra stor turnering.

Udgivet Opdateret

Amerikanske Dustin Johnson, der topper de professionelle golfspilleres verdensrangliste, er blevet konstateret smittet med corona-virus. Det skriver blandt andet BBC News.

Artiklen fortsætter under videoen

Det betyder, at han har trukket sig fra PGA-tour turneringen CJ Cup, der starter på Shadow Creek banen ved Las Vegas, Nevada, torsdag den 15. oktober.

Mandag gjorde han PGA officials opmærksom på, at han havde symptomer på smitte og skulle testet. Testen viste sig positiv og han er nu gået i selvisolation som reglerne foreskriver.

“Jeg er meget skuffet. Jeg så frem til at konkurrere i denne uge og vil gøre alt, hvad jeg kan, for at vende tilbage så hurtigt som muligt,” udtaler han i en erklæring fra PGA.

Dustin Johnson var senest i ilden ved majorturneringen US Open, der blev spillet i dagene fra den 17. til 20. september. Her sluttede han på en delt 6. plads.

Få uger forinden vandt han den præstigefylde FedEx Cup, der havde East Lake Golf Club i Atlanta, Georgia, som vært.

Nyheden kommer efter, den sydafrikanske spiller James Barry Kruger har trukket sig fraScottish Championship, der også går i gang den 15. oktober og som skal spilles på legendariske St Andrews. 

Han er testet corona-positiv uden at have vist tegn på smitte og er nu gået i 10 dages selvisolation.

Powered by Labrador CMS